I går nat ankom vi til Colombo fra Trincomalee. Det er lang køretur på ca 8 timer (normalt 4 timer). Vi holdte et par pauser, og hastigheden på køretøjet også var blevet sat meget ned pga børnene.

I dag bliver det ren afslapning. Der er planlagt nul aktiviteter. Det var meningen at vi skulle have været i den nordlige del, og besøge konens fødeby Suthumalai. På grund af den lange kørsel, har vi valgt at droppe turen.

I morgen går turen videre til Bentota, hvor vi skal slappe af ved et fint hotel med strand. Der skal spises, drikkes og leges på stranden. Intet andet.

Lad mig fortælle hvad vi har lavet de sidste par dage:

Batticaloa & Kallady beach

Vi ankom til Batticaloa ca ved 4 tiden om morgenen den 20/07. Jeg skulle nemlig overvære en retssag sammen med min bror. Min gode ven Sivanesathurai Chandrakanthan aka Pillaiyan, forhenværende Chief minister for den østlige province, er tiltalt for mord på den tidligere parlamentariker Joseph Pararajasingham.

Han har sidder i varetægt siden oktober 2015 uden en egentlig høring. Der har været flere retsmøder, hvor man blot har forlænget varetægtsfængslingen med den grund at man var i gang med at indsamle beviser. Det var først ved sidste retsmøde, hvor anklageren fastslog at han var arresteretet under den såkaldte PTA Lov. Man afventer at få en afgørelse fra dommeren om han kan blive løsladt ved kaution den 02.09.2016.

Retssagen har stor opmærksomhed på Sri Lanka.

Efter retsmødet, bestilte vi en tid hos fængslet for at besøge ham.

At besøge ham i fængsel var en ret følelsesladet oplevelse for mig. Sidst jeg besøgte fængslet, var det i 1976, hvor jeg var 6 år gammel. Der sad min far i det samme fængsel. I får lige den korte version af hvorfor.

I vores landsby er der et hindu tempel. Inden for murene lå der et “arasamaram”træ, som er meget helligt, især for buddhister. Det træ blev besøgt af mange buddhistiske munke, og der var en snak om at buddhister ville bygge buddhistisk tempel i samme sted. Det ønskede man ikke i landsbyen. En morgen vågnede landsbyen op til et hindu tempel, hvor der ingen tegn var på at der nogensinde har været et træ, hvor stammen var mere end 2 meter i “en kuffert diameter”. Min far var ikke til at finde i landsbyen. Han var gået under jorden sammen med 4-5 andre.

Efter noget tid i skjul, dukkede han op sammen med de andre og gav sig selv ved retten i Trincomalee, hvorefter han blev dømt.

Det vakte derfor en del følelser frem da vi besøgte fængslet efter så mange år.

Besøget var ikke særlig hyggeligt. Det er vel heller ikke meningen. Efter en halv time, tog vi afsked. Jeg kunne mærke at han var glad for besøget, og at jeg tog børnene og konen med sammen med min bror.

Efter besøget tog vi på hotellet, og slappede af. Herefter var det tid til at børnene kunne få lidt ud af Batticaloa. En af de bedste strande på Sri Lanka findes i Paaskudah, som ligger ca 30 km fra byen. Vi valgte derfor den nærliggende Kallady beach som lå fra 5 minutters kørsel. Se billederne herfra ?

Sigiriya

Sigiriya er listet under UNESCOs Verdensarvsområder. Det er et historistisk sted, som man burde besøge. Historien bag det bjerg/slot er ret imponerende.

Ved første øjekast, vil man være opgivende for at “bestige” bjerget hele vejen, men når man kommer i gang, går det let som ingenting. Det var lidt hårdt at bære den yngste op, men det hjalp en hel del at få hjælp fra de andre, der var med.

Konen  nåede ikke helt op til toppen, men det gjorde min ældste datter. Hun nåede helt op til toppen uden særlig meget hjælp, og var pavestolt. Hun var også træt efterfølgende at hun skulle bæres ned hele vejen ?

Se billeder fra Sigiriya og på vej dertil ?

Trincomalee

Fra Sigiriya gik turen til Trincomalee, distrikt som jeg kommer fra. I anledning af min fødselsdag, havde jeg inviteret hele min familie (tæt familie ellers havde jeg sikkert ikke haft penge til at komme hjem), der boede i byen til en lille sammenkomst. Vi blev ca 40 inkl. børn. Vi boede på Welcombe hotel, som ligger i bydelen Orrs Hill. Her kunne vi bestille festmenu, som bestod af traditional Srilankansk mad.

Det var noget jeg havde planlagt hjemmefra. Vi kommer ikke til Sri Lanka foreløbig, og jeg havde derfor brugt anledningen til at få familien samlet et sted.

Det var faktisk ret hyggeligt.

Dagen efter valgte vi at blive på hotellet og slappe af. Om eftermiddagen tog på stranden, og hyggede os med familien igen.

I går besøgte vi landsbyen Kiliveddy, hvor jeg egentlig kommer fra. Min kone og jeg har været der engang før, og denne gang for at vise min ældste datter hvor jeg boede og de rismarker som hendes farfar havde ejet. Det var en ren fornøjelse at kunne fortælle hende om min barndom, og vise hende det hus vi boede i (som ikke er et helt hus efter bombning), vise hende den flod vi badede i osv osv. Hun fik lidt indblik, men hvor meget hun husker, det må tiden vise.