Jeg havde en lille diskussion med min chef i dag omkring AI. Der er delte meninger – det kan man i hvert fald erfare på LinkedIn. Nogle går all-in på AI, mens andre mener, at det er et overhypet fænomen.

Jeg mener selv, at det er et fantastisk værktøj. En assistent, der hjælper mig i min hverdag. Den hjælper mig med at skrive mails, skabe forståelse for områder, hvor jeg er i tvivl, og den er med til at strukturere mit arbejde. En virkelig, virkelig klog assistent – hvis man forstår at bruge den fornuftigt.

I weekenden byggede jeg min blog på Statamic, som vi, i Indexed, anvender som primær platform til at udvikle webløsninger/hjemmesider. Jeg er ikke programmør, men jeg har nok teknisk indsigt til at lege arkitekt. Det var lige præcis, hvad jeg gjorde i weekenden:

• Jeg byggede min blog op i Statamic

• Jeg importerede mit tidligere indhold fra Drupal

• Jeg designede og opsatte siden (mere eller mindre – det er stadig en work in progress)

Alt dette gjorde jeg med hjælp fra AI, specifikt ChatGPT. (Uden at kode en eneste linje selv)

Jeg var stolt over, hvor langt jeg kunne komme, uden at jeg på forhånd vidste noget om Statamic, Tailwind eller den grundlæggende opsætning.

Er AI så intelligent?

Nej. AI er ikke intelligent i klassisk forstand. Men hvis du er intelligent nok til at udnytte den viden, den har adgang til, kan den blive et ekstremt værdifuldt værktøj.

Der findes ingen mennesker, der har så meget viden som f.eks. ChatGPT – men det handler om at kunne stille de rigtige spørgsmål og bruge svarene på den rette måde. AI kan bygge et hus, men det er dig, der er arkitekten. (Indtil videre.)

hvad er intelligens egentlig?

Når vi taler om intelligens, tænker vi ofte på evnen til at tænke selvstændigt, løse nye problemer og forstå kontekst. Mennesker har evnen til at drage konklusioner ud fra minimal information, forstå ironi, have sort humor, have empati og tænke kreativt osv. osv.

AI derimod er bygget på sandsynligheder og mønstre i store datasæt. Når en chatbot svarer på et spørgsmål, har den ikke en egentlig forståelse af, hvad der bliver spurgt om – den gætter blot det mest sandsynlige svar baseret på træningsdata.

AI kan virke klog, men den forstår ikke noget

Lad os tage et simpelt eksempel:

Hvis du spørger en AI:

“Hvis et træ falder i skoven, og ingen er der til at høre det, laver det så en lyd?”

Du får i hvert fald et svar, men det er ikke nødvendigvis et svar, du ville have forventet ;-) Den forstår nemlig ikke spørgsmålet på samme måde, som et menneske gør.

AI kan simulere samtale og argumentation, men den har ikke en bevidsthed eller evne til at reflektere over verden på en meningsfuld måde – som vi kloge hoveder kan.

Hvor AI er overlegen

Selvom AI ikke tænker som os, er der områder, hvor den uden tvivl er bedre:

• Regnekraft – AI kan analysere enorme datamængder på få sekunder.

• Billedgenkendelse – Systemer som Google Lens kan identificere objekter, ansigter og tekst langt bedre end et menneske.

• Automatisering – AI kan effektivisere processer

Men selv i disse discipliner, arbejder AI ud fra mønstre. Den skaber ikke ny viden – den analyserer blot det eksisterende.

Hvor AI fejler

Der er stadig mange områder, hvor AI falder fuldstændigt igennem:

• Sund fornuft – AI kan tit give absurde svar på simple spørgsmål, fordi den ikke har en reel forståelse af verden.

• Ironi og kontekst – AI har svært ved at forstå sarkasme og underliggende betydninger, som varierer fra samfund til samfund og kultur til kultur.

• Moral og etik – AI kan ikke tage moralske beslutninger – den kan kun spejle de data, den er trænet på.

Et godt eksempel er, hvis du får AI til at generere indhold på sociale medier. Den kan finde på at blokere “upassende” ord, simpelthen fordi den ikke forstår satire eller kulturelle nuancer.

Hvis serien klovn havde fået sit script igennem AI, ville vi nok ikke have hørt om showet ;-)