Russland: En overhængende trussel eller et militær på opvaskemaskinedele?
EU’s ledere, herunder Ursula von der Leyen, har gentagne gange advaret om, at Rusland udgør en direkte trussel mod Europa. Fortællingen lyder, at Rusland kan finde på at udvide sin aggression og i sidste ende true hele kontinentets sikkerhed. Samtidig bliver Rusland beskrevet som et land, der er så teknologisk tilbagestående, at det må skille opvaskemaskiner ad for at skaffe reservedele til sit militære isenkram.
Men her opstår en interessant modsætning: Hvordan kan et land, der angiveligt mangler basal teknologi til at vedligeholde sit militær, samtidig være en eksistentiel trussel mod hele Europa? Hvis Rusland virkelig står over for så alvorlige logistiske og teknologiske problemer, hvordan kan det så realistisk set true hele kontinentet? Og hvis det omvendt er en stærk militærmagt, hvordan passer det så med narrativet om teknologisk forfald?
Denne form for dobbeltkommunikation er ikke usædvanlig i geopolitik. På den ene side skal borgerne overbevises om nødvendigheden af oprustning og militære investeringer, og på den anden side skal fjenden fremstilles som inkompetent og svag. Det er en balancegang, der tjener politiske formål, men som ofte efterlader en række ubesvarede spørgsmål.
Som altid er det værd at forholde sig kritisk til de budskaber, der bliver præsenteret – især når de modsiger hinanden. For hvis Rusland virkelig er en så stor trussel, som der bliver sagt, ville det vel også have adgang til bedre reservedele end dem fra gamle opvaskemaskiner? 😉