Mathi Kumarathurai

Hvorfor startede krigen i Ukraine - et historisk tilbageblik

18. Feb 2025 | Krig Ukraine Rusland

Krigen i Ukraine bliver ofte fremstillet i Vesten som en uprovokeret russisk invasion, drevet af et ønske om at udvide territorie. Ifølge denne fortælling ønsker Rusland at genoprette Sovjetunionens magt og har ambitioner om at invadere flere europæiske lande.

Men er dette en retvisende forklaring, eller er der en langt mere kompleks baggrund, der ignoreres i den vestlige fortælling?

Lad os dykke ned i de historiske faktorer, der førte til konflikten, og udfordre den vestlige fortælling og undersøge, om der er noget om det.

Hvornår startede krigen i Ukraine?

Mens mange peger på 24. februar 2022 som startdatoen for krigen, begyndte konflikten reelt langt tidligere.

2014 – Den første konflikt:

  • I 2014 blev den demokratisk valgte præsident Viktor Janukovitj væltet efter massive demonstrationer og vestlig støtte til oprørerne. Dette skabte uro i de østlige dele af Ukraine, hvor store dele af befolkningen var russisktalende.

  • Krim blev annekteret af Rusland i marts 2014, efter en folkeafstemning, hvor flertallet angiveligt stemte for at blive en del af Rusland. Dette blev fordømt af Vesten, men blev set af Rusland som en beskyttelse af den russiske befolkning på halvøen.

  • Krigen i Donbas brød ud samme år, hvor prorussiske separatister kæmpede mod den ukrainske regering. Over 14.000 mennesker blev dræbt i denne konflikt inden den russiske invasion i 2022.

2021 – Oprustning og NATO’s ekspansion

  • Rusland havde gentagne gange advaret om, at et ukrainsk NATO-medlemskab var en "rød linje".

  • USA og NATO øgede deres militære støtte til Ukraine op til invasionen.

  • Rusland krævede sikkerhedsgarantier fra Vesten i december 2021, men disse blev afvist.

2022 – Invasionen

  • 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine med den erklærede hensigt at "afmilitarisere og afnazificere" landet.

  • Krigen blev straks mødt med omfattende vestlige sanktioner og massiv militær støtte til Ukraine.

---

Vold og diskrimination mod russisktalende i Ukraine

Efter den første konflikt, også kaldet Maidan-oprøret i 2014, har der været flere dokumenterede tilfælde af vold og diskrimination mod den russisktalende befolkning i Ukraine.

Dette aspekt af konflikten overses ofte i vestlige medier, men det har haft en væsentlig betydning for spændingerne mellem Ukraine og Rusland.

Loven om Ukrainsk som det eneste officielle sprog (2019)

  • Ukraine vedtog en lov, der fastslog, at ukrainsk skulle være det eneste officielle sprog i staten.

  • Dette begrænsede brugen af russisk i uddannelsessystemet, medierne og den offentlige administration.

  • Mange russisktalende i Østukraine og Krim opfattede dette som en undertrykkelse af deres identitet.

Angreb på russisktalende aktivister og politikere

  • Efter Maidan-oprøret var der flere tilfælde, hvor prorussiske aktivister blev angrebet af ukrainske nationalister.

  • Odessa-massakren (2. maj 2014): Prorussiske demonstranter blev angrebet af nationalistiske grupper, og mindst 42 prorussiske aktivister blev dræbt, da fagforeningshuset i Odessa blev sat i brand.

Militære operationer i Donbas og konsekvenser for civilbefolkningen

  • Efter Maidan-oprøret brød der borgerkrigslignende tilstande ud i Donbas-regionen (Luhansk og Donetsk).

  • Den ukrainske regering igangsatte en militær operation mod de prorussiske separatister, hvilket førte til store tab blandt civile.

  • FN’s rapporter har dokumenteret menneskerettighedskrænkelser fra begge sider, herunder vold mod russisktalende befolkninger i separatistkontrollerede områder.

Forbud mod russiske medier og kultur

  • Ukraine har forbudt flere russiske nyhedskanaler og sociale medier som VKontakte (russisk Facebook).

  • Der har været restriktioner mod russisk musik, film og litteratur i Ukraine.

Hvordan påvirker dette konflikten?

  • Den russisktalende befolkning i Østukraine og Krim har følt sig marginaliseret af den ukrainske stat, hvilket har styrket opbakningen til Rusland.

  • Rusland har brugt denne situation som en del af sin begrundelse for at beskytte russisktalende og annektere Krim.

  • Vesten ignorerer ofte disse problemer i deres dækning af konflikten og fremstiller den kun som et spørgsmål om russisk aggression.

En konflikt med dybe rødder

Krigen i Ukraine er langt mere kompleks end det sort-hvide narrativ, vi ofte præsenteres for i vestlige medier. Konflikten har dybe historiske rødder, der går tilbage til 2014 og endnu længere. Rusland ser konflikten som en nødvendighed for at beskytte sine egne interesser mod en fjendtlig vestlig alliance, mens Vesten ser det som et forsøg på at afværge russisk aggression.

Det er derfor altid vigtigt at kigge med kritiske briller. Det handler om ikke at være fastlåst, men engang imellem undersøge sagen på egen hånd. Vi har en tendens til at tro blindt på medierne og vores folkevalgte ledere.

Husk på, hvad der skete under Irak-krigen, hvor Vesten ødelagde et helt land, baseret på en løgn om masseødelæggelsesvåben – en løgn, som de fleste i vesten troede på. Det var en dyr lektie, men også en påmindelse om, hvorfor vi bør stille spørgsmål og undersøge tingene selv.

Ovenstående er blot mine observationer. Det handler ikke om at tage parti, men om at undersøge tingene nærmere med kritiske briller. Det handler ikke kun om krigen i Ukraine, men generelt. Tendensen til, at medierne tager parti og forsøger at dreje historierne i en bestemt retning, er blevet mere og mere udbredt. Det påvirker de holdninger, der afspejler samfundet, hvilket jeg dagligt oplever.

Vi ser Kina og Rusland som vores fjender. INGEN af dem, jeg taler med, kan komme med et fornuftigt belæg for hvorfor. Desværre.

Latest Blogs