Dårligt nyt for danskere med Kina-allergi

For ca. 6 måneder siden købte vi en BYD Seal U, en kinesisk bil. Inden købet havde vi en fransk bil af mærket Renault Grand Scenic, som vi havde glæde af at eje i over 10 år. En vidunderlig bil, vi har haft mange gode oplevelser med.
Da vi stod i en situation, hvor vi skulle have en ny elbil, faldt valget automatisk på Tesla. Både børnene og konen ville have en Tesla. Jeg satte mig ved computeren en aften, og efter flere timers undersøgelse, en masse reviews og læsning, var jeg næsten overbevist om, at det skulle være en BYD. Jeg tog afsted med en kammerat og prøvede bilen. Jeg var ikke i tvivl.
Dagen efter tog jeg børnene og konen med ud for at se og prøve bilen. Det tog ikke mange minutter. Alle fire var overbeviste. Efter køreturen bestilte vi den med det samme.
Ja, en lækker bil. Og ja, kinesisk.
En gammel forestilling om Kina
Kina er velkendt i Danmark. Mange forbinder stadig Kina med et kopivareland, hvor billige efterligninger dominerer. Hvis man taler med danskere, hører man ofte en kommentar med et lille grin: "Jamen, det er jo kinesisk." I diverse fora på Facebook kan man gang på gang læse den samme holdning: "Kinesisk? Nej tak."
Vi er stadig ikke rigtig kommet over denne forestilling om Kina. Men hvis man tager sig tid til at se på udviklingen i Kina, vil man blive forbavset over, hvad de har opnået. Inden for visse teknologiske områder, som infrastruktur, digital betaling og 5G, er Kina så langt foran, at det føles som om, vi er 40-50 år bagud.
Mens vi stadig sidder fast i fordomme og taler ned om Kina, er der sket en hel del i baggrunden.
Fra kopivarer til innovation
Engang var "Made in China" synonymt med billige, masseproducerede produkter, der ofte var kopi-versioner af vestlige brands. Men Kina har ikke blot lært at kopiere – de har perfektioneret og videreudviklet teknologier i et tempo, der har overhalet mange vestlige lande. Virksomheder som Huawei, DJI, BYD og Xiaomi er ikke længere efterlignere, men førende inden for hhv. telekommunikation, droneteknologi, elbiler og forbrugerelektronik.
Teknologiske fremskrid
5G og Telekommunikation: Huawei har udviklet verdens mest avancerede 5G-infrastruktur, som selv vestlige lande er afhængige af, trods forsøg på at begrænse deres indflydelse.
Elbiler: BYD er nu en af de største elbilproducenter og overhaler Tesla i markedsandele på flere markeder.
Kunstig intelligens og big data: Kinesiske AI-firmaer, som Baidu og Alibaba, er i front på AI-udvikling og big data.
Rumfart: Kina har sendt mennesker i rummet, ubemandet rumfartøj landet på månen og har planer om at bygge en selvstændig rumstation.
AI og Open Source: Kinesiske AI-startups som DeepSeek har udviklet open source-modeller, der på flere områder konkurrerer med vestlige aktører som OpenAI. Ved at optimere software og modelarkitekturer har de fundet innovative løsninger, trods amerikanske eksportrestriktioner.
Vesten sakker bagud
Mens Vesten i stigende grad fokuserer på regulering, geopolitisk afkobling og interne stridigheder, fortsætter Kina sin målrettede vækst. Innovation i Kina bliver i høj grad drevet af statslige investeringer og en langsigtet strategi, der sætter udvikling først. I modsætning hertil er mange vestlige lande i gang med at beskytte deres markeder mod kinesiske virksomheder i stedet for at konkurrere på lige vilkår. Samtidig har platforme som TikTok revolutioneret sociale medier ved at forfine algoritmer, der er mere avancerede end dem, vestlige konkurrenter tilbyder.
Hvad betyder det for Danmark?
For danskere med "Kina-allergi" kan det være dårligt nyt, at mange af de produkter, vi omgiver os med, allerede er afhængige af kinesisk teknologi. Hvad enten det er smartphones, elbiler, solceller eller netværksudstyr, så er kinesisk innovation blevet en integreret del af vores hverdag – uanset om vi vil det eller ej.
I stedet for at frygte Kinas fremgang kunne det være på tide at lære af deres succes. De satser massivt på teknologi, produktion og fremtidsvisioner – noget Vesten måske burde tage ved lære af i stedet for blot at afvise.
Mens Kina investerer i teknologi og infrastruktur, er Vesten i stigende grad optaget af sanktioner, ejerskab og politisk magtspil. Vi sanktionerer lande, der ikke deler vores demokratiske principper, men formår ikke selv at skabe teknologisk innovation i samme tempo. Måske burde vi bruge mindre tid på at frygte Kina – og mere tid på at lære af deres succes?